Denne hjemmeside vedligeholdes kun i begrænset omfang, da vi er i gang med at lave en ny hjemmeside.

Hvorfor deltage i Dialogcaféer?

Hvorfor deltager etniske danskere i Dialogcaféer?

  • Fordi de er trætte af bare at læse og høre om ”indvandrere og flygtninge” i medierne. Nu vil man gerne være sammen med dem i stedet for bare at høre om det.
  • Er trætte af at have fordomme om ”indvandrerne” og opdage, at man skammer sig over det.
  • Har læst interkulturelle studier, antropologi eller lign, og vil gerne have praksismøder og levende erfaringer på teorierne.
  • Går på en socialfaglig uddannelse, og vil blive bedre til at arbejde med børn, unge, forældre med en anden baggrund end én selv. Det er en vigtig kompetence i dag.
  • Arbejder frivilligt eller lønnet med folk, der er kommet hertil som flygtninge, og vil gerne have en mere fri og ærlig kontakt med dem.

  

 ”Jeg har skammet mig meget over mine fordomme overfor indvandrere. Hvordan kan det være, at jeg tænker på den negative måde? …  Det er meget rart at tænke at man ikke behøver at skamme sig. Faktisk er det jo forståeligt, at man har dem, fordi der er sådan en negativ diskurs i al debat omkring indvandring”.

Peter, lærerstuderende


Hvorfor deltager folk med anden etnisk baggrund?

  • Fordi de gerne vil have et mere åbent og fordomsfrit møde med ”danskere” og andre, som har en anden baggrund end den, som man selv har.
  • Har brug for at bearbejde/bevidstgøre oplevelser af at være blevet ”andetgjort” og nogen gange diskrimineret pga. at have en anden oprindelse, etnicitet eller lign. Det hjælper i forhold til at komme videre.
  • Får et mere balanceret forhold til sin egen oprindelse. Det kan være nemmere at balancere det i forhold til det danske.
  • Kommer ud af offerrollen som ”indvandrer”, ”flygtning”, ”ny i Danmark”, ”udlænding” og opdage sin egen kraft til at håndtere modstand og fordomme.
  • Har eller er i gang med at tage en socialfaglig uddannelse og vil gerne styrke evnen til arbejde på tværs af kulturelle og etniske forskelle.
     

“Gennem interaktioner i dialogcafeerne så oplever jeg ikke længere en krise i mig selv som mig imod “dem”, altså danskerne. Det får mig til at opleve ting lettere. Jeg oplever en indre proces i mig. Det er livet, at vi alle har forskellige vanskeligheder om end på forskellige måder”.  

Judy, journalist og kenyansk mor i Danmark.