Det er en stor glæde og stor ære for os, at vi d. 14.2. ved en ceremoni i landstingssalen på Christiansborg modtog Finn Nørgård prisen. Det skete på 10.års dagen for Finn Nørgårds tragiske død.
Vi takker mange gange til Finn Nørgård foreningen, som i sig selv er et strålende eksempel på dialog.
Karen Nørskov modtog prisen på vegne af foreningen og sagde bl.a., under prisoverrækkelsen:
Prisen giver os endnu mere blod på tanden i forhold til at arbejde med at få fremme dialog på tværs af etnicitet, kultur og religion. Prisen er til de mange nuværende og tidligere frivillige, der er og har været med til at bringe Dialog på Tværs frem til det, vi er i dag. Jeg håber at I kan mærke stoltheden og glæden ved den indsats, som I hver især har bidraget med. Det er vigtigt. Tak til jer alle.