Formand for bestyrelsen
Carsten Gjørtz er direktør for /Gjørtz//Andersen/Arkitekter A/S. Carsten har derudover i 9 år siddet i bestyrelsen for Museum Ovartaci’s Venner, som har været med til at få dette museum til at overleve. Museet var lukningstruet gennem flere år, da museet mistede sit driftstilskud. Nu er museet kommet op at køre igen i nye omgivelser og har stor succes, også ude i den store verden.
Carsten har et grundigt kendskab til at drive organisationer. Han har i mange år som leder arbejdet med ledelse, udvikling og strategi, budgettering mv. for organisationer og virksomheder.
”Jeg har valgt at gå ind i Dialog på Tværs´s bestyrelse fordi jeg er optaget af, at verden er presset, især i forhold til manglende dialog. Det virker som om lederne i verden bliver dårligere og dårligere, samtidig med at verden hele tiden burde blive et bedre sted at leve.
I min optik er der en udvikling hen imod, at vi som mennesker bliver mere og mere optaget af at varetage vore egne interesser på bekostning af fælles mål. Dette sker både på det personlige- og gruppe-plan i samfundet. Der er i dag større fokus på forskellighed og ”dem og os” – end på at finde de fælles værdier og fælles interesser. Og fokus på at nogle er bedre, mens andre skaber konflikter, og det øger afstanden mellem mennesker.
Dialogen skal være med til at give os alle mulighed for at se hinanden i et andet lys. Kendskab giver venskab.
Verden har brug for at fokus ikke er på «dem» eller på «os», men på det, som er imellem os og skaber fællesskab”.