Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ting-møde – om danskhed

juni 20 , kl. 19:00 21:00


Ting-møde – om danskhed
Vi byder jer velkommen til Ting-møde 2!

Vores emne denne gang handler om danskhed.

Danmark vokser sig mere multietnisk for hver dag, der går. Knapt 15% af os, der bor her i landet, har rødder uden for Danmark.

Det leder os til at stille spørgsmålet:

Hvem kan kalde sig dansker i 2022?

  • Kan en “somalier” nogensinde blive dansker?
  • Skal en dansker helst være kulturkristen eller det, der ligner? Hvad nu hvis han eller hun er muslim? Kan en dansker have rødder i Mellemøsten?
  • Hvorfor er der nogen, som har brug for at afvise at være dansker, selv om man er født og opvokset her?
  • Har man solgt sin sjæl, hvis man har en palæstinensisk baggrund og kalder sig dansk?
  • Kan man nogensinde komme til at føle sig dansk, selv om man altid er blevet set på som en indvandrer – selv om man er født og opvokset i DK?

Nogle mener at danskhed vil blive helt udvandet, hvis vi giver plads til en mere bred opfattelse af det at være dansk.

  • Er der brug for at beskytte en særlig danskhed?
  • Kan vi udvide danskhedsbegrebet, så at det bliver mere inkluderende?

Kom og vær med i samtalen om hvordan vi alle forholder os til det med at være danske eller ikke-danske. 

Vi forventer at være en blandet skare af primært unge (men også gerne ældre) med dansk og anden etnisk baggrund. Uanset om din familie har boet i Danmark siden før dine bedsteforældres bedsteforældre, eller om dine forældre er de første fra familien til at bo her, så er vi – og andre – meget interesseret i dit perspektiv.

Tinget er et sikkert forum, hvor ingen griner af hinanden, og ømtålelige spørgsmål bliver mødt med forstående svar.

Du kan deltage på 2 måder:

1: Som aktør, hvor du er del af programmet med en holdning, en fortælling eller et bidrag på en eller anden måde. Frist er d. 15.6. og du kan skrive til info@dialogpaatvaers.dk. Så ringer vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

2: Som deltager. Her kan du vælge en hel tilbagetrukken rolle og kun lytte, men også bidrage spontant undervejs. Tilmelding sker også ved at skrive til info@dialogpaatvaers.dk. Frist er d. 20.6. kl. 15.

Det er et online-møde og tidspunktet mandag d. 20. juni kl. 19:00. Det foregår på Zoom. Klik gerne ind et kvarter før, altså kl. 18.45, især hvis du har spørgsmål til, hvordan man bruger Zoom.

Hvorfor har vi valgt at tage dette emne op?
Vi kender alle til kategoriseringer, de kommer til syne på mange måde i vores liv, både positivt og negativt. Nogle gange tager vi dem for givet, i kategorier som høj/lav, ung/gammel, mand/kvinde eller tyk/tynd, andre gange er det kategoriseringer som man selv tilskriver sig, såsom fodbold fan, guitarist, introvert eller en af de utallige andre muligheder. Fælles for dem alle er, at ingen kan lide at blive tildelt en kategori, som man ikke føler et tilhørsforhold til, eller at ens karakter bliver dømt ud fra en enkelt kategori.

Det bringer os til vores emne vedrørende danskhed, for det at være dansker er også en kategori, såvel som det at være flygtning eller indvandrer også er. Som nævnt har næsten 15% af folk som er bosat i Danmark, en etnisk oprindelse uden for landets grænser. 

Som det tal vokser, og flere og flere med en afstamning uden for Danmark bliver født i Danmark, er det et stigende relevant emne at snakke om. Hvordan kan alle føle et tilhørsforhold til Danmark uanset om man har afstamning fra Mellemøsten eller DK? Hvordan kan vi som samfund sørge for, at det at være dansk ikke bliver en ekskluderende kategori? 

VI kan ikke få et sammenhængende samfund, hvis vi beder en voksende del af befolkningen om at splitte sig, både mht. deres identitet, men også med hinanden, hvis vi tvinger dem i ekskluderende kategorier.


DATO & TIDSPUNKT
D. 20. juni
Kl. 19.00-21.00

STED
Ting-mødet er online

TILMELDING
Tilmelding på info@dialogpaatvaers.dk

MERE INFO
Læs mere her

TIDLIGERE TINGMØDER
D. 30 maj 2022 – Tingmøde om Tørklæder, bare maver, at tildække sig og vise kroppen. Læs mere her