Hvorfor skal integration baseres på dialog?

Vi er vant til, at integration udelukkende handler om de mennesker, der er indvandret til Danmark i løbet af de sidste 50 – 60 år. Folk med minoritetsbaggrund har været entydigt mål for integration, mens man som majoritet har kunnet stille sig udenfor. Lektor på antropologistudiet i Århus Mikkel Rytter[1] skriver, at ”integration” har en blind vinkel. Det skaber en asymmetri, hvor der er nogen, der skal integreres, mens andre – så som ham selv, etnisk dansker med lyst hår – er helt fri af den. Ordet i sig selv er med til at skabe et ”dem og os”.

Resultatet ved den traditionelle tilgang til integration er, at man som minoritet ofte kan føle sig objektgjort.

”Når jeg hører ordet integration, så føler jeg, at jeg ikke må være mig selv”.

– Fadella Fahkret, 6 år i DK, frivillig i Dialog på Tværs.

Som minoritet vil man i en vis forstand altid være under en ”integrationsradar”: Hvor integreret er du? Er du integreret på den rette måde? Integration bliver gjort til assimilation, altså at tilpasse sig og smelte sammen med majoritetens kultur, så at minoritetens kultur forsvinder. Samtidigt er det uklart, hvad der faktisk menes med integration. Hvad vil det sige at være ”integreret”?

Som minoritet kan man blive fanget i et uendeligt ”miskmask” af at skulle forsvare sig, tilpasse sig, være ”god nok”, skabe modidentiteter, overskride grænser fordi at de er uklare, se ”danskerne” som skurke, segregere sig, bevise ens værd, overkompensere osv..

Som majoritet står man udenfor ”integration”, og kan i stedet nøjes med at følge med fra sidelinjen og have meninger om ”de andre” eller være en aktør, der skal ”integrere” minoriteten. Uden selv at være medinddraget bliver det nemt at have mange meninger om ”de andre”. Man skal jo ikke selv stå til ansvar. 

De udfordrende og negative sider ved indvandring bliver nemme at fokusere på, mens de positive sider kun får lidt opmærksomhed og altid på én måde. Selv positive sider ved indvandring bliver fanget ind i den negative diskurs omkring integration, så at det alligevel indeholder en skjult stigmatisering af folk med indvandrerbaggrund.

En kvinde i Dialog på Tværs´s netværk, pædagog, Nadja A Dirwa, marokkanske rødder, født og opvokset i Danmark, udtrykte det således: ”Man er fanget i at være imod, være for, være imellem – hele tiden op af noget. Jeg er bange for at blive indædt af det”.

Relationen mellem majoritet og minoritet kan få karakter af en bøddel og offerrolle. Der er ”indvandrerne”, der skal integreres, og så er der ”danskerne”, som står udenfor og bare er. Der opstår et ”dem og os”. Der er os … og så ”de andre”. Men aldrig et ”vi”. Det kan opleves både med en majoritets- og minoritetsvinkel på. Som majoritet ønsker man måske netop for enhver pris at undgå at objektgøre en person med minoritetsbaggrund eller falde ind i en bøddelrolle, og derfor kan man ende med at have svage grænser og ikke sige sin mening.

Aktiv i Dialog På Tværs og pædagog, Line Kjærgaard Grud sagde: ”Jeg så nogen unge knægte med indvandrerbaggrund skære i sædet i bussen, men jeg sagde ikke noget. Jeg var bange for at blive set på som en racist”. 

Med den traditionelle tilgang til integration bliver det svært for os at danne sunde og ærlige relationer på tværs mellem majoritet og minoritet. Derfor må vi udvikle nye veje inden for integration.

Læs mere under menupunktet ”Hvad er dialogisk integration?”

[1] Integration: Mikkel Rytter. Aarhus Universitetsforlag.

 

Copyright: Karen Nørskov